Hvad er SEDIRK?
SEDIRKs mission, vision og strategi fremgår af vedtægtens § 2.
SEDIRK har fungeret siden 1991. I dag har Danmark kun tre egentlige sektorforskningsinstitutioner (NFA, VIVE og SSI), der driver uafhængig forskning efter regeringsbeslutningen i 2006 om at fusionere en lang række universiteter og sektorforskningsinstitutioner. Medlemskredsen for SEDIRK omfatter en række institutioner, der dækker en bred vifte af opgaver, men har det til fælles, at de hver især bedriver forskning, og har en direkte kontakt til brugere, borgere og andre interessenter.
SEDIRK drøfter relevante og aktuelle emner og udveksler strategiske, faglige og administrative erfaringer fx omkring principper for forskningsbaseret samarbejde og rådgivning, den akademiske ytringsfrihed og afholder medlemsmøder om fælles ledelsesmæssige udfordringer fx fjernledelse under Corona-pandemien, sparring omkring digital chikane af medarbejdere, rollen som politisk rådgiver når mediestormen raser og Ukraine-krigens indflydelse på samfundet og dermed også på vores institutioner.
Under menupunktet Medlemmer er der adgang til de deltagende institutioners hjemmesider, hvor deres virke og resultater er nøjere beskrevet.